Multimediedesigner | Nathalie Rabell

Efter aflevering og inden eksamen


Evt. ændringer og tanker efter aflevering af 1. semester eksamens projektet.

Ændringer og tanker


Versionen af min hjemmeside som jeg afleverede

Scroll på pile

Jeg har ændret jQuery på scroll menuen til også at påvirke andre link elementer, så de ville have samme scroll effekt. Dette kan bl.a. ses på de pile jeg har på onepageren, at de nu også har en scroll effekt, og giver en sammenhæng med resten af hjemmesiden.


Hover på portfolio items

Jeg ville gerne have lavet hover med en farve eller lign på mine portfolio items. Evt ændret på billederne og formatet så det ville se pænere ud når man hover over.

Planen var at der skulle være en farvet hover med en titel på det aktuelle projekt, så brugerne af siden ikke ville være i tvivl om hvad det er de kigger på. Jeg havde primært disse tanker ud fra mine resultater fra brugertest, men også noget jeg ville have lavet lige fra starten.

Jeg har prøve at lave dette efter aflevering af projektet og inden eksamen, men det har endnu ikke lykkedes. Mit problem er at mine billeder er responsive og de fleste guides og løsninger jeg har fundet til hover (som jeg kan få til at virke), er lavet efter billeder der har en fixed størrelse, altså et billede der hele tiden har den samme størrelse.

Dog har jeg ikke tænkt mig at give op, og vil stadig lede efter løsninger i fremtiden. Det er noget jeg absolut skal og vil have på min hjemmeside.


UAT (User Acceptance Test)

Under perioden hvor jeg byggede min hjemmeside, snakkede jeg med Ditlev (en lærer på skolen). Han påpegede at en god idé kunne være at lave en UAT (User Acceptance Test), efter hjemmesiden er lavet færdig. Jeg tog dette til mig og skrev det ind i min planlægning.

Nu hvor det kommer til det har jeg valgt at se bort fra denne test i første omgang. Jeg ser godt ideen med den, men synes at jeg fik så mange og gode svar i min forrige brugertest, som jeg stadig skal overveje og arbejde ud fra, at jeg på dette tidspunkt ikke er klar til at lave en ny brugertest.

Da jeg lavede min planlægning kunne jeg ikke have forudset dette, og det er et valg jeg har taget efter at jeg har lavet min planlægning. Altså har jeg ændret det efter behov.


Små ændringer

Jeg har tilføjet telefon nummer i min footer så der er endnu en mulighed for kontakt, hvis brugerne nu skulle ønske det, og gør det lettere.

Derudover har jeg ændret pilen i mit til toppen link i footeren, så den passer bedre til stilen i min hjemmeside, og ser pænere ud. Til sidst har jeg tilføjet scroll effekten med jQuery til 'til toppen' linket på alle udviklings undersiderne.


Dette indlæg

Sidst men ikke mindst har jeg tilføjet dette indlæg til min hjemmeside, så jeg kan dokumentere for de ændringer jeg har taget og via dette indlæg vise forskellen, ved hjælp af linket til den afleverede version af min hjemmeside.